Books / fiction for children / fantasy

Ulveridderne - den sidste kamp


Description


Fantasy. Vogterne drager ud mod Skovborgen, for én gang for alle at få dræbt alle ulvingerne. Gry og Storm må sammen med deres venner gøre sig klar til kamp mod fjenden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. July 2019

By

By

Stine Bille

d. 31. July 2019

Vogterne drager ud mod Skovborgen, for én gang for alle at få dræbt alle ulvingerne. Gry og Storm må sammen med deres venner gøre sig klar til kamp mod fjenden. For de 8-10-årige.

Storm og Gry har længe boet på Skovborgen, som er det sted hvor ulveridderne holder til, og hvor ulvinge skjuler sig for fjenden. Den onde "Hvisker" opsøger kongen, og dræber ham, fordi han ikke vil tage den endelig kamp mod ulvingerne. Hviskeren forvandler sig til kongen, og beordrer hærlederen Nådesløs til at drage i krig mod ulvingerne. Nådeløs samler alle sine farlige vogtere, og beordrer alle i byen til at følge med. Med "kongen" i spidsen drager hæren afsted mod Skovborgen. Storm og Gry bliver sendt ud som spejdere, og på deres vagt ser de den store ulv Sølverpels, som altid hjælper dem. De følger efter ham, og han leder dem langt ind i skoven. Til sidst forsvinder den, og Storm og Gry falder udmattede i søvn. Hvad sker der når de vågner? Bogen har lix 23. Dette er fjerde bog i serien "Ulveridderne".

Denne fjerde bog i serien er lige så velskrevet som de forrige. Handlingen er spændende, og læserne vil med garanti efterspørge en fortsættelse, hvis der kommer en. Det er lidt svært at gennemskue. Illustrationerne understreger på fornem vis tekstens tone.

Det er oplagt at læse de andre bøger i serien, som starter med Ulveridderne - flammen i øjet. En anden god fantasyhistorie er fx serien "Sarin-bøgerne".