Umage par

De burde for længst/have opgivet alt/blot have strejfet/hinanden i drømme/med det absolut/yderste led/af en ringfinger/Og alligevel de fortsatte /fortsatte, således lyder slutstrofen påtiteldigtet i Dorrit Willumsens nye digtsamling: Umage par og kan betegnes som et karakteristisk eksempel på et af hovedtemaerne i samlingen: det store modsætningsforhold mellem mand og kvinde.Digtsamlingen indledes med nogle barndomsglimt glidende over i mere bidske iagttagelser af den unges, den voksnes, specielt den voksnes kvindes kærlighedsliv for hen mod slutningen at kulminere ien længere digtsuite: Forvandlingsbilleder, som beskriver en kvindes livsforløb over barndommen, bryllupet, en fødsel og i ægteskabet. Dorrit Willumsen er i sine digte meget optaget af kvindensnoget fremmedgjorte situation og er i stand til at skildre den med stor sproglig intensitet, som adskiller hendes digte fra de mere kontante kvindebrugsdigte. Hun arbejder med kontraster og formårat skabe enkle, fortættedebilleder ud af en ofte lidt sær dyreverden, hvor specielt katten (i lighed med novellesamlingen: Ni liv, 1982) optræder i flere forskellige sammenhænge. En interessant ogspændende samling, som på udmærket vis udvider hendes forfatterskab.

Read the full assessment