Umiddelbare og lettilgængelige digte og vers, der måske mest retter sig mod det mere modne publikum. Nogle af digtene kan eventuelt bruges i taler, og fx naturvejledere kan blandt dyredigtene finde små rammende digte til udstillinger og lignende.
Det er det hverdagsagtige og det i en god mening naive og umiddelbare, der er i centrum i Inga Mollerups digte. Titlen viser allerede det uprætentiøse og giver sig ikke ud for mere, end de er. Bedst og mest rammende er afsnittet med dyreiagttagelser, hvor måger ses på marken stå ret til morgenappel, storpolitiske forhandlinger blandt spurvene i havebusken eller katten, der netter sig. I et andet af bogens tre afsnit skildres hverdagens små højtider. Det minder lidt om det sidste afsnit med flere små aforismeagtige bemærkninger som den om, at døden ikke er noget problem, så længe man er i live, for bagefter er det jo lige meget. Det sidste afsnit "Almanak" har også små fine iagttagelser og stemningsbilleder fra årets gang, fx de tøende snedriver, der er flove over deres sorte negle.
Inga Mollerups nye digtsamling ligger i direkte forlængelse af hendes to forudgående, både i indhold, stil og udformning.
Mollerups lettilgængelige digte vil tiltale de af voksenbibliotekets lånere, som gerne læser om andres erfaringer og iagttagelser fra den hverdag, som omgiver os alle.