Books / fiction for children / gå på opdagelse

Umuliusserne


Description


Billedbog. Følg med Hr. Kropumulig rundt i Umulistan i hans forsøg på at indhente sin søn Megetmulig på vej til skole. Undervejs kan man løse opgaver ved at finde alle mulige ting i billederne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Feb. 2011

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 22. Feb. 2011

En findebog med myldrebilleder for de 4-7-årige. Forsiden viser tydeligt bogens indhold og skal nok fange.

Findebogen er den første af slagsen fra forfatters side. Læseren introduceres til landet Umulistan befolket med de sjove, søde umuliusser og man følger herefter Hr. Kropumulig i hans forsøg på at indhente sin søn Megetmulig på vej til skole, og tænde de lynkinesere han for sjov har plantet i sønnens skoletaske. Men Hr. Kropumulig er lidt af en spøgefugl og kan ikke lade være med at lave morsomheder med folk undervejs, så han har svært ved at indhente Megetmulig. Sideløbende med historien er der på højre side opgaver, der skal løses undervejs. Find bl.a. 2 umuliusser i et sækkevæddeløb eller 1 snegleumulius eller ting der passer ind i billedets univers. Illustrationerne af umuliusserne er i varme, glade farver. Forsiden er et udsnit fra en af siderne inde i bogen og signalerer klart findebog og fungerer fint sammen med bagsidetekst, der kort fortæller om bogens historie og brugsevne.

Findebogen supplerer fint de eksisterende titler i samlingen. Den har ikke helt den samme detaljeringsgrad som bøgerne om Holger og Flunkerne, og kan derfor godt bruges til en lidt yngre målgruppe. Bogen skiller sig ud ved at have en sideløbende historie om Umulistan og den spøgefulde Hr. Kropumulig sammen med finde-opgaverne.

En sjov, anderledes findebog, hvor der er detaljer at fordybe sig i både for børn og voksne. Billedsiden med de farvestrålende umuliusser fungerer fint sammen med den sideløbende historie om Hr. Kropumulig og hans søn Megetmulig.