Under Cassiopeia

Historisk har lesbisk kærlighed en fremtrædende plads i lyrikken. At der er en bredere interesse for emnet viser fx en aktuel film som Adèles liv.

I 30 digte besynger Nanna Lundgaard Arbøl kærligheden til en anden kvinde. Forlægget kan udmærket være den antikke digter Sappho, men scenen er som grundlag den dagligdags danske, nærmere betegnet København. Det er ikke kun bylivet, der danner scene for kærligheden. Også naturen inddrages. Der optræder flere gange sværme af sommerfugle, ligesom havet spiller ind i flere af digtene, endda på en måde, så de elskende får noget mytisk over sig, og næsten bliver til havfruer: "Dit hår er lige så vådt som mit,/ vandmanden griner af os, og dine øjne vinder mig igen./ Vi kan alt, og skatkisten er vores munde./ Jeg behøver ikke ilt mere,../". Som i andre elskovsdigte danner natten med stjerner og himmellegemer ofte baggrund, jævnfør samlingens titel, som har navn efter det digt, hvor digteren erkender sit seksuelle tilhørsforhold: "Jeg fangede sommerfugle med mine hænder,/ sendte bud efter noget, jeg ikke vidste, hvad var./ Og pludselig trådte jeg nemmere under min kjole...". N.L.A. behandler sproget ubesværet og er god til det billedskabende i digtene.

Digte om lesbisk kærlighed er der ikke mange af siden Lisen Duhnbyes Forlis fra 1993. Den har jeg ikke haft lejlighed til at se. Men en sanger som Anne Linnet har skrevet en del sange om emnet.

Jeg finder, at mange af digtene er gode. De vil også kunne nydes af andre end lesbiske.

Read the full assessment