Books / fiction / spænding

Under dække


Description


Jack Reacher finder en eksamensring fra militærakadamiet West Point. Reacher ved at ingen frivilligt slipper sådan en ring. Han går i gang med at opspore ringens ejer og kommer på sporet af en stor kriminel organisation.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2019

By

By

Stine Grabas

d. 26. Apr. 2019

Jack Reacher finder en eksamensring fra militærakadamiet West Point. Ingen slipper frivilligt sådan en ring, når man går igennem så mange års slid. Reacher forsøger at opspore ejeren, en kvinde, for at finde ud af hendes skæbne, og kommer på sporet af en større sag om narkotika. For alle læsere af spændingsromaner.

I en pantelånerbutik finder Jack Reacher en lille eksamensring fra militærakadamiet West Point; samme sted som han selv gik mange år tilbage. Han om nogen forstår, at man ikke bare skiller sig af med sådan en ring uden grund. Reacher sætter sig for at finde ud af kvindens skæbne, og han skyr ingen midler for at få fat i de informationer han søger. Det fører ham til mødet med rockere, politifolk, svindlere og ikke mindst privatdetektiven Bramall, hvis speciale er forsvundne personer. Han indleder et samarbejde med Bramall i sin søgen efter kvinden, som bringer dem til ødemarken i Wyoming og på sporet af en større narkotikahandel.

Romanen er spændende og hvert kapitel bliver afsluttet med en cliffhanger, så den er svær at lægge fra sig. Handlingen foregår i ødemarken, og stemningen er derefter, hvilket klæder bogen. Lee Child har skrevet en række bøger om Jack Reacher, hvor denne sagtens kan læses selvstændigt.

Jack Reacher minder meget om hovedpersonen Jason Bourne i Ludlums spændingsromaner, hvor den første er Manden uden navn. Derudover kan man ty til Michael Connellys romaner.