Modige 17-årige Pino Lella hjælper italienske jøder med at flygte til Schweiz, og bliver siden spion for de allierede. Til læsere af dramatiske romaner om 2. verdenskrig.
I 1944 bliver Milano bombet af de allierede, og Pinos forældre sender derfor ham og hans lillebror Mimmo til præsten Res skole Casa Alpina i Alperne. Her lærer Pino at eskortere jøder over en farlig bjergpassage til det neutrale Schweitz. Før sin 18-års fødselsdag bliver han dog kaldt hjem. Forældrene vil have ham til at melde sig til tysk tjeneste, så han undgår at blive sendt til østfronten. General Hans Leyer, Hitlers højre hånd i Italien, ansætter Pino som sin privatchauffør, og Pino kan dermed spionere. Som medlem af Organization Todt og som chauffør bliver han vidne til en række brutale begivenheder, og midt i vanviddet forelsker han sig stormende i den smukke Anna, stuepige for Leyers elskerinde, Dolly. Fortællingen bygger på en faktisk historie.
Den biografiske roman om Giuseppe "Pino" Lella (f. 1926) bygger på forfatterens interviews med ham om de dramatiske begivenheder, han var vidne til i 1943-1945. fortællingen dvæler ved de mange grusomheder, men gør mindre ud af dialogerne og personkarakteristikken, som tenderer det klichefyldte.
NattergalenSarahs nøgleAlt det lys vi ikke ser, Sarahs nøgle og Alt det lys vi ikke ser er alle tre dramatiske fortællinger om krigens rædselNattergalen, og Alt det lys vi ikke ser er alle tre dramatiske fortællinger om krigens rædselNattergalen, Sarahs nøgle og er alle tre dramatiske fortællinger om krigens rædsel.