Under fuldmånen

Haugens nye roman skulle have en potentielt ganske stor læserskare. Den kan nemlig på handlingsplanet læses som en god varulvehistorie med rod i en gotisk tradition. Og den kan på symbolplan læses med sit langt dybere perspektiv, hvor varulven ses som metafor og kategori for noget, der foregår i drenges opvækst: "Jeg tror far skabte ulven i mig fordi han var bange for sin egen ulv, for den ulv som har fulgt vores familie i flere hundrede år. Vi har været så bange for den at vi skaber den om og om igen". Det skriver Wolfgang von Birkenwald i 1710 i sin selvvalgte isolation i en celle dybt i kælderen på sit forsømte slot. Han sidder der for at undgå, at den forbandelse han fik fra sin far skal blive bragt videre til hans søn, som han jager væk fra slottet af samme grund. Derefter følger vi sønnens flugt, der gennem mystiske oplevelser bringer ham gennem Tyskland og via Sverige til Norge. Her udspilles sidste kapitel i 1970'erne med efterkommeren Tore. En flaske med et magisk indhold har kunnet forsinke forandringen til varulv, hvis man drak en slurk hver fuldmåne. Den flaske er gået tabt undervejs. Flugt og udsættelse har ikke bragt forbandelsen til ophør. Er der en anden vej? Det er bogens slutspørgsmål.

Read the full assessment

"Vi må lære at leve med ulven i os", og "De fleste mennesker nærer en stærk frygt for ulven" er to centrale citater fra Tormod Haugens nye bog. Det er en bog for dygtige læsere i overbygningen, der formår at læse og tolke bogens indhold. Romanen er opdelt i tre dele. 1. del foregår ved Schönstadt i 1710. Wolfgang på 40 år bliver ved hver fuldmåne besat og forvandlet til en varulv. Han lukker sig inde i borgens kælder for at holde forbandelsen væk fra andre. Han er bange for ulven i sig selv. Hans kone har opgivet og er rejst, og sønnen Erhard bliver sendt væk med den sidste flaske eliksir. 2. del af bogen fortæller videre om sønnen Erhard, og læseren møder ham på hans rejse videre i livet og hans erkendelse af, at han også skal gennem denne forvandling hver måned. Bogens 3. del foregår i 70erne. Hovedpersonen er Tore, der er fra samme slægt som de foregående hovedpersoner. Faderen drukner sig i søen, så Tore og moderen bor sammen i slægtens hus i skoven. Moderen er klar over, hvad der venter Tore senere i livet. Hun er et kærligt menneske og tager konsekvensen og sender ham i pleje. I skolen møder Tore den jævnaldrende Bengt, der også bliver forvandlet. Sammen prøver de at overvinde angsten for ulven i sig, godt hjulpet af Tores mor.

Read the full assessment