Books / fiction for children / roman

Under vand


Description


Et sted i verden i et fattigt kvarter stiger floden, mens regnen bare falder og falder. Pigen fortæller om livet i det oversvømmede hus, mens hun er bekymret for sin storebror, som bliver udnyttet af en bande.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. June 2020

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 30. June 2020

Vandet stiger og stiger, og regnen falder og falder, men hvordan er det at være en fattig familie, som ikke bare kan rejse væk fra oversvømmelsen? Klimaroman for tænksomme børn fra 11 år.

Forfatteren er debutant og blev inspireret til romanen af et nyhedsindslag fra Filippinerne for år tilbage om en fattig familie, som går i vand til knæene i deres hytte. Sådan er det også for denne navnløse familie et navnløst sted i verden. Far, mor, storebror og lillesøster bor i byens fattige kvarter ved floden. Men det regner uafbrudt, floden stiger, og vandet løber ind i deres hus, så de må gå rundt, mens fisk svømmer om benene på dem, og de forsøger at redde, hvad reddes kan. Men som om det ikke er svært nok, er der en bande, som udnytter broren til at være kurer for dem, og det får alvorlige konsekvenser. Bogens fortæller er lillesøster, og gennem hende oplever vi vanskeligheder, men også kærlighed og sammenhold.

Det er en alvorlig og eftertænksom bog, som på en nøgtern og stilfærdig måde viser den sociale og psykiske slagsside af klimaforandringerne, hvor det er de fattige, som må betale prisen både på den ene og den anden måde. Det er en bog, som skal formidles, og den vil være oplagt at bruge i en undervisningssammenhæng.

Den druknede soldat er 1. del af en spændende dystopisk serie, som også fortæller om livet for fattige i en endnu mere oversvømmet verden.