I bogen advarer Biesta mod en læringgørelse af uddannelse og pædagogik og en reducering af læreren som læringsfacilitator. Forfatteren opfordrer til at genoverveje og genopdage, hvad undervisning egentlig er og kan.
Biesta argumenterer teoretisk for den praktiske undervisning, fordi man derved kan erkende de dybere sammenhænge i læringsbegrebet, ligesom han inddrager tænkere som Emmanuel Levinas, Paulo Freire, Jacques Rancière og Hannah Arendt.