Komplekse og absolut læseværdige digte om et flertydigt jeg, der siger undskyld - flertydigt. Til erfarne læsere af poesi.
33 kortere digte befolket af ustabile, flygtige identiteter; tiggere, LSD-psykotiske narkomaner, et ungt par på togrejse der synes "Det er helt sindssygt at sætte børn i den her verden", en øretæveindbydende kvinde. Centralt står et ligeledes ustabilt lyrisk jeg, der med skiftende oprigtighed undskylder sin eksistens og sine handlinger: "Undskyld, jeg er sådan en klovn / til at skrive, jeg glemmer udgangspunktet" eller "Undskyld, jeg læser dig så overfladisk / jeg kan bare ikke finde dybden." Masker, klovne, maneger og andet fra en iscenesat verden er del af digtenes generelle vokabular.
Det er helt specielt (og ikke altid nemt!) at læse digtene. Skriften flytter sig; betydningen bevæger sig rundt under ordene, og jeget skifter hele tiden karakter, fra selvudslettende til arrogant og voldelig. Af og til virker undskyldningen oprigtig, andre gange vrænges der af læseren, som fx her: "Undskyld, jeg namedropper / men jeg kan se det virker." Det fungerer godt!.
Kodal fortsætter udforskningen af det ustabile jeg, han kredser om i bl.a. Eksil fra 2016. I "Undskyld" er der referencer til den klassiske poesi med Baudelaires direkte henvendelse til læseren, "Mon hypocrite lecteur". De direkte, ofte hånlige udfald mod læseren genfindes også hos digterkollegaen Lars Skinnebach.