Gyserfilm hvor fem unge mennesker støder på noget skummelt på nettet. Primært til det yngre gyserpublikum mellem 15-20 år.
Kæresteparret Blaire og Mitch har en fræk samtale over nettet. Den afbrydes da tre af deres venner inviterer til en fælles samtale over Skype. Pludselig dukker en sjette bruger op som viser sig at have en relation til deres veninde Laura, der begik selvmord for et år siden efter en kraftig ydmygelse via en YouTube-video. Og snart begynder en uhyggelig leg. Hele filmen foregår gennem Blaires Macbook, hvor vi så følger Skypesamtalen og hvad ellers Blaire foretager sig på eksempelvis Facebook og Instagram. Filmen er en kombination subgenrerne "found footage" og "teenager slasher".
Til den yngre målgruppe er filmen et godt valg: Der leges med ideen om den moderne internetbruger og emner som mobning og generel digital adfærd skildres fint. Og selve eksperimentet, med at lade hele handlingen udspille sig på Blaires skærm, er godt tænkt og veludført. Desværre, for den lidt mere erfarne gyserfan, forfalder filmen til klicheer og på trods af den korte spilletid føles den også en anelse lang, da det ellers friske formsprog "bare" bruges til at fortælle en historie vi har set 1000 gange før.
Af andre gysere der leger med fortælleformen, medierne og gyset som genre kan nævnes film som The Blair witch projectThe ringParanormal activity, The ring og Paranormal activityAf andre gysere der leger med fortælleformen, medierne og gyset som genre kan nævnes film som The Blair witch project, og Paranormal activityAf andre gysere der leger med fortælleformen, medierne og gyset som genre kan nævnes film som The Blair witch project, The ring og .