Books / nonfiction

Unge generationer på arbejde : vejen til et anderledes rigt liv


Description


UNGE GENERATIONER PÅ ARBEJDE er en rejse ind i de unge generationers verden. Bogen smider forventningerne over bord og viser, hvor de unge kommer fra, hvad der har formet dem, og hvor de gerne vil hen. Den kommer med støttende tilråb og gode råd til, hvordan de unge finder en vej ud i arbejdslivet, der er mere meningsfuld og bæredygtig end den, deres forældre er gået. Og den viser ledere, hvordan man med forståelse og indsigt giver de unge generationer plads og sparring, så de blomstrer i organisationer og virksomheder.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2018

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 17. Sep. 2018

Ungdommen er ikke hvad den var en gang, men det har den nu aldrig været, så derfor er det altid spændende at få ungdommen integreret i et eksisterende arbejdsliv, som er båret af andre værdier end deres. Bogen er både til unge på kanten af en karriere og til de ledere, som de vil møde. Det er den sidste gruppe, som vil læse bogen ivrigst.

Alexandra Krautwald er konsulent og tilknyttet Dagbladet Børsen. Hun beskriver her millenial-generationerne, generation Y og Z, som er født mellem 1980 og 2012, og som er de første, der er vokset op i en digital tidsalder. Bogen falder i to dele. Først er der tre kapitler af generel karakter, som beskriver arbejdsmarkedet og arbejdslivet og generationernes fordomme om hinanden. Derefter kommer to kapitler, der henvender sig til hhv. de unge og til lederne. Der er få illustrationer og litteraturlister efter hvert kapitel.

Bogen er letlæst, men en stor del af de tre første kapitler er kendt stof på et relativt lavt niveau, men meget af det vil være nyt for de fleste unge. De to afsluttende kapitler er skarpere i deres målsætning, og byder på flere nye pointer, og især unge på vej på arbejdsmarkedet kan hente mange gode råd her, men generelt bliver det vanskeligt, at formidle bogen til unge, som netop netop er svage på de analoge materialer.

Digitale indfødte på job er et godt alternativ til de ledere, der står med "problemet".


Jyllands-posten

d. 2. Feb. 2019

By

By

Ulla Bechsgaard

d. 2. Feb. 2019