Film / fiction

United


Description


I 1958 er Manchester United allerede et af verdens bedste fodboldhold. I filmen følger vi klubbens legendariske mesterhold, hvor den unge Bobby Charlton lige er blevet superstjerne. En tragisk flyulykke i lufthavnen i München sætter en brat stopper for holdets succes. Kan Manchester Uniteds midlertidige træner Jimmy Murphy gøre det umulige og samle byen omkring Charlton og resterne af det ødelagte hold?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. June 2012

By

By

Ole Bisbjerg

d. 14. June 2012

Filmen henvender sig primært til et historie- eller sportsinteresseret publikum. Da filmen tager udgangspunkt i virkelige hændelser er der god mulighed for at inddrage emnet i relevante studieopgaver. For unge fra 15 år og voksne.

I 1958 er Manchester United et af verdens bedste fodboldhold under tilnavnet Busby's Babes. Den unge Bobby Charlton får samme år endelig sin store chance og bliver hurtigt en superstjerne. Efter en fodboldkamp i Beograd forulykker holdets fly imidlertid i snevejr udenfor Münchens lufthavn, Charlton overlever, men halvdelen af holdet og flere af hans bedste venner mister livet. Kan Manchester United's midlertidige træner Jimmy Murphy gøre det umulige og samle byen omkring Charlton og resterne af det ødelagte hold? Filmen er instrueret af James Strong og produceret af BBC. Der er en del spændende ekstramateriale.

Filmens faktuelle sportsemne kan sammenlignes direkte med andre historiske sportsfilms dramaer som Invictus af Clint Eastwood og Remember the Titans af Boaz Yakin, eller film med et fodboldtema som Goal!.

United har med sin historiske, dokumentariske stil umiddelbar relevans og flere gribende spændingsmomenter. Filmen er samtidig flot produceret og velspillet, omend emnet med al sandsynlighed har større interesse i England. For historie- eller fodboldinteresserede er der dog masser at komme efter i en respektfuld og medrivende filmatisering af virkelige hændelser.