Det er en stor chance at tegne til bagsiden af Politiken. Radiserne udkom hyppigt i tegneseriehæfter. Traditionen blev efterfulgt først af Nicoline Werdelin, så af Strid, og nu kommer så Wulff og Morgenthaler allerede med deres andet album efter cirka to år på bagsiden. Det første Se, uden hænder udkom i 2003 og er netop udkommet i anden udgave. Der er i det tidligere og i dette album tale om crazy-komik i Gary Larsson-stilen, hvor den daglige "stribe" består af én eller højst to tegninger. Humoren består i at vende en fast vending i sproget til den modsatte betydning af, hvad læseren forventer ved synet af tegningerne. Som avisserie er den på toppen, men ligesom Gary Larssons kult-albums, bør Wulffmorgenthaler ; 2 læses i mindre bidder. Al crazy-humor risikerer at blive trættende i længden, men læst i et passende tempo er Ups langtidsholdbar Man kan samtidig lære noget: hvem vidste fx at "selvom månens cyklus får al æren, er tidevandet i virkeligheden styret af en fyr der hedder Freddy"?.