Books / nonfiction

Usynlige trusler : farlige kemikalier og kemikalieregulering


Description


Kemikalier i hverdagsprodukter er et stadigt stigende problem. Det skyldes, at stoffernes skadelige effekter ikke har været tilstrækkeligt analyseret, før de er taget i brug. Emnet er vanskeligt at forholde sig til, da kemikalierne ikke kan ses. De er alle vegne og dog »usynlige«. Indledningsvis beskrives, hvordan kemikalieloven REACH virker, og hvordan kemikalier risiko vurderes. Det danner baggrund for beskrivelse af en række stofeksempler. Nogle af de mest problematiske og mest diskuterede kemikalier behandles med forskellige syns vinkler, således at læseren sættes ind i kemiske, toksikologiske og samfundsmæssige forhold. Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt på forhånd. Det har blandt andet været kræftfremkaldende effekter, som ikke var belyst tilstrækkeligt. Og de seneste årtiers opdagelse af hormonforstyrrende effekter har også en fremtrædende rolle i bogen. Bogen kan, udover at være en lærebog, også læses som et indlæg i debatten om, hvordan de farligste kemikalier bliver reguleret på en langsommelig måde, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sundhed og miljø.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 2. July 2013

By

By

Søren Brunbech

d. 2. July 2013

Skrevet som lærebog til uddannelser hvor arbejde med miljø og kemikalier indgår, men kan også have interesse for offentlige tilsynsmyndigheder, repræsentanter i arbejdsmiljøudvalg og for miljøbevidste, kritiske forbrugere der vil undgå farlige kemikalier i fødevarer.

Jette Rank er lektor i miljøtoksikologi ved RUC. Hun har udvalgt 11 forskellige kemikalier, der hver har en interessant historie, blandt dem DDT, glyphosat i Roundup, parabener i parfume, og de bromerede flammehævere, der beskytter computere mod brand. Det er stoffer som har haft en vigtig samfundsmæssig funktion, men med tiden har vist sig at have skadevirkninger på miljø og mennesker. Hun beskriver deres virkemåde, den gradvise erkendelse af deres farlighed, fx de hormonforstyrrende effekter, og de bestræbelserne på reguleringer og forbud, der tager udgangspunkt i EUs kemikalielov REACH. Dele af fremstillingen kræver nogle forkundskaber til terminologi og kemiske begreber. Omfattende referencer efter de enkelt afsnit, og et afsluttende indeks.

Der er ingen andre titler på dansk om kemikalier og kemikalieregulering af blot nogenlunde tilsvarende omfang.

Med udgangspunkt i 11 konkrete miljøbelastende stoffer fortælles om det komplicerede arbejde med at kortlægge og påvise de langsigtede skadevirkninger, og med at lovgive og regulere på et område, hvor der er store kommercielle interesser på spil.


Arbejdsmiljø

Årg. 29 nr. 9 (2013)

By

By

Niels Erik Karkov

Årg. 29 nr. 9 (2013)