"Islandske Björk er uforanderlig underlig. En unik kunstner, der altid er parat til at udfordre lytterens komfort og hive ham/ hende ud i et musikalsk vildnis. Men narrativen på hendes seneste to album vil nok være genkendelig for mange. Den grå skilsmisse, der betyder enden på familieenheden, men for mange også et nyt liv, en opblomstring ... Optimismen blomstrer på størstedelen af »Utopia«, som Björk i spøg har kaldt for sit »Tinder album« ... Fløjter og dyrelyde udgør en stor del af instrumenteringen på albummet, der er produceret i samarbejde med venezuelanske Arca (FKA Twigs, Kanye West). På titelnummeret lader det til at være fugle, der triller og slåer kolbøtter på stemmebåndet. Selv om jeg er begejstret for Björks fortsatte interesse i forbindelserne mellem naturen og teknologien, bliver instrumenteringen så diffus og pludrende, at det lyder mere som baggrundmuzak til vandfaldsscenen i en Venus reklame end egentlige kompositioner ... Samtidig er lydsiderne til »Saint«ogdet afsluttende nummer »Future Fear« nogle af albummets mest yndige. På sidstnævnte droner kolde men bløde synths, og Björk synger som fra en futuristisk istid".