Books / nonfiction for children

Utrolige dyr


Description


Fantastiske fakta om dyr fra hele verden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2008

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 22. Sep. 2008

Denne bog om utrolige dyr minder på mange måder om Guinness rekordbog og vil derfor nok også blive læst på samme måde, som en bladrebog, hvor man fordyber sig i de overskrifter og billeder, der fanger øjets interesse. Bogen kan læses af børn og unge fra 10 år og opefter og rummer mange interessante og fascinerende oplysninger for de dyreinteresserede.

Hvorfor har hvalrosser kindskæg, kan fluer virkelig smage med fødderne og hvor meget kan en tørstig kamel drikke? Alt dette og meget mere kan du finde ud af ved at læse denne bog. Bogen rummer mange flotte og fængslende farvefotos af nuttede og interessante dyrearter samt mange fascinerende fakta samt aha-oplevelser om dyrenes fantastiske verden.

Der udgives hele tiden nye, gode og fascinerende bøger om dyr for børn og unge. Denne bog hører til blandt de mere poppede udgivelser, hvilket ikke skal opfattes negativt, da bogen vil blive flittigt udlånt og bogens informationer både vil fascinere, more og invitere til faglig fordybelse.

Sjov, spændende og fascinerende dyrebog, som er mere velegnet til underholdning end til decideret faglig læsning. Men underholdende er det.



Information and editions