Books / nonfiction / digte

Uudgrundeligt


Description


Tegninger og digte om det virkelige og uvirkelige. En række forfattere er blevet bedt om at skrive tekster, der relaterer sig til kunstnerens tegninger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Mar. 2017

By

By

Allan Thomsen Volhøj

d. 21. Mar. 2017

Tekster og billeder om det virkelige og uvirkelige. Til interesserede i ny grænsesøgende lyrik.

De fleste illustrationer i bøger er tegnet på baggrund af en tekst. Men i denne bog, hvor tegningerne er blevet skabt af Maya Peitersen, er forskellige forfattere blev bedt om at skrive tekster, der relaterer sig til hendes tegninger. Der er dermed tale om en slags omvendt udgave af den gængse illustrationsform. Tegningerne er holdt i sort-hvid og er meget abstrakte. Forfatterne har så frit kunnet skrive hvad de ville, tæt knyttet til billederne eller langt fra. Teksterne i bogen er skrevet af Vagn E. Olsson, Naja Vucina Pedersen, Jonas Okholm Jensen, Ulla Eriksen, Thomas Krogsbøll, Cecilie Lind, René Jean Jensen, Marianne Larsen og Maya Peitersen selv.

Bogen er et ret interessant formeksperiment som stritter i alle retninger. Noget af teksten er rent volapyk: "vr5der s5g he3t 4d efter 2y335ngen, 60 den er der, 6g ar0ene b35ver f3ere.." mens andre er mere traditionelle digte. I alle teksterne kan man dog sagtens fornemme de stemninger der er i både billeder og ord. Konceptet, med at lave tekst til tegningerne, er desværre ikke beskrevet i bogen, så det skal man enten vide eller søge sig frem til.

Der findes ikke noget der ligner denne bog.



Information and editions