Væggen regnes for den østrigske forfatters (1920-1970) hovedværk. Hun skrev romanen i 1963, men den levede forholdsvis ubemærket, indtil den feministiske bevægelse opdagede dens kvaliteter ogtog den til sig. Det er en intens skildring af en unavngivet 40-årig kvinde, der som den eneste overlevende efter en katastrofe nedskriver sine tanker og optegnelser, vel vidende at ingennogensinde vil kunne læse dem. Hun gør det alene for at undgå vanviddet. For en normal weekend-tur til jagthytten ender brat, da en glasklar væg om natten har gennemskåret bjergområdet. På hendesside er der liv -på den anden kun forstening. Hemmeligt våben eller naturkatastrofe? Hun accepterer tingenes tilstand, kaster sig ud i hårdt arbejde for at samle forråd og gøre livet anstændigt forsig selv og de overlevende dyr. Hun opbygger et mikrokosmos af ro, gensidig kærlighed og respekt, alt imens hun reflekterer over menneskelig eksistens, forholdet ml. dyr og mennesker og får tid tilat bearbejde sin sorg overdet mistede. En ny kantastrofe indtræffer efter et par år da en mand med vold bryder ind i hendes univers. Det er en overbevisende roman om kvindelig moral og etik, fuldaf indre drama og undren og uden at overskride grænsen til det 'frelste' eller naturromantiske.