Books / nonfiction / barndomserindringer

Vær et menneske : da familien og Danmark formede min barndom


Description


Bjarne Hastrup (f. 1945), adm. direktør og medstifter af Ældre Sagen, fortæller om sin barndom og begyndelsen af teenageårene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2008

By

By

Torben Wendelboe

d. 22. Sep. 2008

Værket henvender sig bredt til et publikum, der kan lide den gode, grundige erindringsbog.

Bjarne Hastrup (f. 1945) kendes i forvejen fra en lang række bøger om fx økonomiske emner, men her har han sat sig for at fortælle sin egen historie fra tidligste barndom til studentertid. Hans familie er ret usædvanlig ved at have en børneflok på otte - og kun en søn. Sammensætning og aldersforskel giver igennem årene forskellige grupperinger og alliancer, dels børnene imellem, dels i relation til forældrene, og der er mange fine pointer her. Hastrup fortæller godt, både muntert og alvorligt om sig selv og sin familie, der er dejlige passager om årene i sommerhuset og knapt så lystig læsning om tiden i den sorte skole! Alt dette personlige stof sætter Hastrup så i sammenhæng med tidernes udvikling og viser, hvordan den store historie skriver sig ind i den lille. På denne vis får værket karakter af krønike. En afsluttende grum pointe sætter fortællingen i nyt lys. Enkelte s/h fotos fra årene.

Bogen skriver sig fint ind i den solide danske erindringstradition, hvor billeder og situationer udfoldes og afløser hinanden i den kronologiske sammenhæng.

Værket er en tids- og familiekrønike med rum til såvel det private liv som til analyser af, hvorfor og hvordan verdenspolitikken var med til at forme udviklingen i en usædvanlig familie på engagerende vis. Måske primært til Hastrups egen årgang, men yngre læsere får et fint indblik i tidligere tiders vilkår og udviklingen i velfærden.