Books / fiction for children

Vaffelmok


Description


Billedbog. Ine kan ikke forstå, hvad lillebroderen Hasse prøver at sige. Ina forsøger sig som alt fra læge, politibetjent og troldmand. Det er dog først til allersidst, de får styr på både gaffeltruck og vaffeljern. søskende , fantasi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2013

By

By

Maria Sjøblom

d. 16. Oct. 2013

Billedbog for 3-6-årige drenge og piger. Den lidt uanselige forside vil nok ikke tiltrække børnenes blikke, men med en god formidling fra bibliotekaren, vil både børn og voksne få en helt særlig oplevelse.

Norske Tore Renberg (forfatter) og Øyvind Torseter (illustrator) fik det norske kulturministeriums pris for den bedste billedbog i 2010 for første bog om søskendeparret Giv den gas, Ine. Vi er nu nået til 3. bog om søskendeparret. Lillebroderen Hasse har svært ved at gøre sig forståelig og Ine forsøger sig som alt fra læge og politibetjent til troldmand. Det er dog først til allersidst, de får styr på både gaffeltruck og vaffeljern. Forældrene er fraværende i dette univers og sætningerne er korte og præcise. Illustrationerne følger teksten tæt og giver med de tredimensionelle papirklip og -folderier suppleret med grafiske effekter, en helt speciel dyb effekt og er en æstetisk oplevelse for både voksne og børn. Her er en perle af en hverdagsfortælling suppleret med børnenes fantastiske, surrealistiske univers.

Vi ser heldigvis flere og flere bøger, der udfordrer og nyskaber billedbogsgenren eksempelvis Martin Glaz Serups En spændende historie eller Zenia Johnsens Hunden der ikke troede på op. Denne bog er dog helt sin egen og tilbyder via illustrationerne en helt særlig æstetisk kvalitet.

Endnu en nyskabende billedbog om Ine og Hasse, som vil give både børn og voksne en helt særlig oplevelse.