En handlekraftig prinsesse, en farefuld færd og en lykkelig slutning kombineret med fantastiske sange. Disney har gjort det igen og lavet en skøn tegnefilm. Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år.
Vaiana er en polynesisk prinsesse på en grøn stillehavsø. Som datter af høvdingen skal hun overtage ansvaret efter ham, men af uforklarlige grunde drages hun mod det åbne hav. Hendes far har forbudt hende at sejle ud, men alligevel tilskynder hendes bedstemor hende, og da øens mad og dyreliv begynder at forsvinde, drager Vaiana ud for at søge hjælp fra halvguden Maui. Maui er ikke helt, som hun forestiller sig, og det bliver en farefuld færd, hvor hun finder sig selv og sit folks historie.
Dette er en rigtig Disneyfilm, med alt hvad dertil hører. Animationen er virkelig flot, sangene er fantastiske og historien er alt ligefra sjov, uhyggelig, sørgelig til lykkelig. Karaktererne er troværdige, og historien holder hele vejen igennem. Denne Disneyfilm er dog ikke helt så uhyggelig, som mange af de andre, så derfor kan de mindste også klare at se med.
Filmen minder mig om PocahontasDen lille havfrue men også Den lille havfrueFilmen minder mig om Pocahontas men også .