Books / fiction for children / roman

Valdemars verden


Description


Valdemar passer ikke rigtig til familiens og skolens normer. Han bliver sendt væk - ud i verden. Den byder på fantastiske oplevelser. Venskab med gris nr. 87, job hos fandens oldemor og møde med kærligheden.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 1997

By

By

Ulla Møller

d. 8. Oct. 1997

Der er blikfang i omslagstegningen, en dreng og en gris, der i skøn samdrægtighed nyder indholdet af en rød madkasse. Den illustrerer bogens indhold, skæv, skæg og anarkistisk, men med rod i hverdagen og det kendte. Valdemar er en ægte Aage Brandt'sk romanfigur. En herlig knægt, der ikke passer helt ind i familiens og skolens vedtagne rammer. Så han bliver sendt væk - ud i verden. Undervejs møder han slagtegris nr. 87 vej til paradisstalden - m.a.o. til slagtebænken. Den ombestemmer sig, og sammen oplever de to spændende ting. Et fængselsophold, et job hos Fandens oldemor, men først og fremmest venskabet og mødet med kærligheden. Handlingen udspilles et sted mellem fantasi og virkelighed og med elementer fra eventyrets verden. Da Valdemar vågner i en hospitalsseng med brækkede arme og ben, har både han og læseren svært ved at skelne feberdrømme fra realiteter. Historien er fortalt med ironi og lune, men der er alvor bag humoren, og som altid viser forfatteren forståelse for barnets særlige verden, hvor leg og fantasi er væsentlige. Børn fra 5 år og deres voksne vil tage bogen til sig, som de har gjort med de øvrige oplæsningsbøger i forfatterskabet.


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 1997

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 8. Oct. 1997

En herlig oplæsningsbog for de 5 - 9 årige. Her er fantasi og virkelighed, eventyr, kvikke replikker, humor, komik, ironi og et gran satire! I små, overskuelige kapitler med underfundige overskrifter - krydret med sort-hvide illustrationer i karakteristisk veloplagt Ranheimsæter-streg - fortælles en morsom historie om Valdemar. Han var ved fødslen en "pilskaldet, rødmosset dreng med tap." Kort sagt en fejlinvestering efter faderens mening - han ville hellere have haft en yndig prinsessepige. Fra børnehøjde fortælles om Valdemars meriter både i virkeligheden og i en slags hallucinationer eller fantasiverden. Han falder nemlig ned fra et træ, brækker benet og pådrager sig formodentlig en hjernerystelse. Der er kostelige episoder, der visse steder tangerer Ole Lund Kirkegårds univers, og besynderlige personer som f.eks. Valdemars griseven. Drøm bliver til virkelighed og omvendt - til stor fornøjelse for børn og voksne. Selvlæsning fra slutningen af 3. kl.


Politiken

d. 3. Jan. 1998

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 3. Jan. 1998


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 7 (1997)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 50, nr. 7 (1997)


Aktuelt

d. 25. Nov. 1997

By

By

Steffen Larsen

d. 25. Nov. 1997