Valfart

Sophus Claussens forfatterskab består først og fremmest af digte, og det er som lyriker han er størst. Men dette genoptryk af hans prosaværk Valfart fra 1896 er væsentligt, fordi det belyserdet synsvinkelskift, som skete - ikke bare for Sophus Claussen - mellem 1900-tallets smertefuldt belastende og masochistisk givende dyrkelse af den dualistiske kærlighedsoplevelse,afstandskærligheden. 1 denne bog forlader hovedpersonen Silvio kvinden Célimène, men finder i Italien kvinden Clara, der elsker ham "på menneskevis" - altså både åndeligt og kødeligt. Bogenrefererer gennem en fortæller Silvios afsked med Paris og oplevelser af og i Italien og er desuden isprængt digte fra rejsen, alt i alt en portion blandingsgods, som mere er præget af digterensutålmodighed efter at formulere sit stof end af formelle overvejelser. Er bogen således noget tidsbunden, er der alligevel grund til at have den, fordi den ved siden af Antonius i Paris ervæsentlig som supplement til Claussens lyrik.Efterskriften tilfører læseren en række relevante realkommentarer.

Read the full assessment