Books / fiction for children / roman

Vampyrsøstrene - skæbnetunge timer


Description


Vampyrsøstrene Daka og Silvania er kommet i puberteten, og der sker mærkelige ting med deres kroppe. Disse forandringer er meget forskellige fra almindelige unges pubertet, og vil blive afgørende med hensyn til deres fremtidige liv - skal de ende som vampyrer eller mennesker?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Feb. 2014

By

By

Vera Hollerup

d. 7. Feb. 2014

Bøgerne om Vampyrsøstrene henvender sig til fans af vampyrgenren i den lettere ende af denne populære genre. Så her er da også både teenageromantik, spænding og morskab. Bøgerne vil interessere både piger og drenge fra 10-12 år. De muntre og fantasifulde forsider indikerer på udmærket vis bøgernes indhold. Bøgerne er syvende og ottende bind i en populær serie og behøver ingen speciel formidling.

I bind 7 lærer de to søstre en tredje vampyr at kende. På vampyrintraet træffer de Kerul, en ung vampyr, som får problemer i sit hjemland, Mongoliet. Derfor opsøger han sine to virtuelle "Chat-søstre" i Tyskland for at få hjælp. I bind 7 sker der fysiske forandringer med de to søstre i form af bumser, skæg og abnorm hårdannelse i armhulerne. Vampyr-puberteten er skildret underholdende og sjovt og viser, at hverken mennesker eller vampyrer kommer smertefrit igennem puberteten. Bøgerne er sat med en læsevenlig typografi. Kapitlerne er korte og overskuelige. Sproget er godt og letflydende. Handlingen bevæger sig hurtigt og ubesværet afsted. Bøgerne er målrettet mod de såkaldte tweens og fungerer fint på disse præmisser.

Samme målgruppe vil også synes om den beslægtede fantasy-serie, Min søster, vampyren. Denne serie handler også om to vampyrsøstre i moderne tid og deres teenageliv med fx mode og forelskelse.

Bøgerne er meget underholdende og indbyder til afslappende og uforpligtende hyggelæsning og vil især blive slugt af vampyrinteresserede piger og drenge på 10-12 år.