Vandskel : digte

Efter en enkelt novellesamling Små Afvigelser fra 2003, er Annemette Kure Andersen vendt tilbage til lyrikken. Vandskel er hendes syvende digtsamling siden debuten i 1991. Digtene er inddelt i fem afsnit: aflejringer, afsøgninger, aftegninger, afstøbninger og afslibninger. De er ganske stramt komponeret med tolv nummererede og korte titelløse digte i hvert afsnit og oftest kun af cirka et vers længde. Denne tilsyneladende næsten matematiske og golde opbygning står i skærende kontrast til indholdet, som i høj grad kredser om lidenskabelige emner som begær og kærlighedsoplevelser "han spænder sin bue/violin eller dyr er/hun/hun strækker kroppen til/en streng han kan/ramme". Der er mange smukke strofer i bogen, men også lidt for slappe og kønne indimellem "så smukt et efterår/i okker og vinrødt". Men overordnet betragtet synes jeg godt om digtene, der også meget fint kredser om erindringen og barndommen. Enkelheden kombineret med de surreelle billeder, som forekommer, giver digtene en vis dynamisk spændstighed. En digtsamling man bør have stående, hvis man gør noget ud af sine digthylder.

Read the full assessment