Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Varulve og vampyrer


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Aug. 2011

By

By

Karsten Boll

d. 15. Aug. 2011

Bogen vil kunne bruges til læsetræning og interesselæsning fra 2.-4. klasse, ligesom den vil kunne indgå i et emne om overtro. Bogen formidler sig selv - både pga. emnet og den farvestrålende forside.

Forfatteren, der kendes fra titler som Fastelavn (11/04) i samme serie og Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn (09/51) har lavet en fin bog om varulve og vampyrer, som giver lidt baggrundsviden om figurerne. Seriens layout er velkendt, og sproget er ligefremt med enkelte delestreger ved lange ord eller ukendte begreber. Illustrationerne, som er en blanding af fotos, tegninger og stik, er velvalgte til at understøtte teksten. Forrest er der indholdsfortegnelse og bagest et kort stikordsregister samt henvisninger til andre titler - både skøn- og faglitteratur - for aldersgruppen samt henvisninger til websider.

Om samme emne kan læses Uhyrer (02/05) og Jefsens Vampyrer (00/12) for samme aldersgruppe.

Oplagt anskaffelse til såvel børne- som skolebibliotek til udlån.