Books / fiction for children / roman

Varulven venter i mørket


Description


Den 13-årige Katrine og hendes mor flytter ind på en lille gård. Men alt er ikke idyl, for egnen hjemsøges af et blodtørstigt og grusomt væsen. Er det en varulv? Snart er Katrine hvirvlet ind i et sindsoprivende eventyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2006

By

By

Vera Jensen

d. 20. Feb. 2006

Denne bog er en rigtig god børnegyser, en genre, som Gotthardt også før har dyrket med fx De døde kommer om natten (2001). Det er en spændende og til tider uhyggelig historie, der foregår på landet i sidste del af 1800-tallet. Den 13-årige Katrine og hendes mor flytter ind på en lille gård, hvor de skal opdrætte får. Her bliver Katrine ven med den jævnaldrende hyrdedreng Per. Men egnen hærges af et blodtørstigt væsen, og nogle mener, at det er en varulv. Katrine befinder sig snart i begivenhedernes centrum og får opklaret det grufulde mysterium med livet som indsats. Det er en velskrevet og meget spændende bog, der på en rolig og jordnær facon formår at bygge spændingen langsomt og sikkert op til den dramatiske afslutning. Plottet kan minde lidt om Stephen Kings Varulvens år (1988). Læseren får hurtigt en fornemmelse af, hvem der er varulven, men der er alligevel plads til en overraskelse i slutningen. Det omgivende miljø og det daglige liv på landet er integreret fint i handlingen. Katrine er en modig, klog og meget sympatisk pige, som alle piger sagtens kan identificere sig med. Sproget er enkelt og præcist og uden overflødige fyldeord. Tegneren Sussi Bech (især kendt fra tegneserien Nofret) har leveret nogle fine og udtryksfulde illustrationer. God forside med Katrine og ulven. For de 10-13-årige.