En intens læseoplevelse og en usædvanlig kærlighedshistorie om hvad forventninger, uvidenhed og fejltolkninger kan føre til i deres yderste konsekvens. For McEwanlæsere, naturligvis, men bør læses bredt.
Året er 1962. Florence og Edward begge 22 år er netop blevet gift, og nu er scenen sat i brudesuiten på et hotel ved Dorset. Endelig fri af familiernes stærke bånd, nu skal det rigtige liv begynde! Der er bare det men, som også er bogens omdrejningspunkt. Florence er skrækslagen og fysisk frastødt ved tanken om sex. Hun har ingen erfaringer, ingen lyst. Den minimale fysiske kontakt, hun har tilladt, mens de har kendt hinanden, har Edward valgt at tolke som et konventionel dække over en stærk seksuel natur. Det gør ham ikke mere modig. For Edward har heller ingen erfaring at trække på. Men de elsker hinanden, og overvinder kærligheden ikke alt? Nej, helt ubærligt nej. I McEwans to umodne personer fremprovokeres det "værste", så den gode vilje ikke længere slår til, med et utilsigtet men skæbnesvangert udfald som resultat. Også bogens paradoks, i og med den udspilles lige før 60'ernes seksuelle frigørelse. Fortælleteknisk veksles mellem bryllupsnatten og tilbageblik.
McEwan har flere bøger i kategorien "mesterværker" bag sig. Denne er indstillet til årets Booker Prize.
En intens og usædvanlig kærlighedroman om universelle og eksistentielle problemer og spørgsmål. Kan læses af alle, unge som ældre, mænd og kvinder. Indstillet til årets Booker Prize.