Veganere adskiller sig fra vegetarer ved at bandlyse ethvert animalsk produkt i deres kost (og faktisk også i deres beklædningsgenstande), hvilket vil sige, at de foruden kød også siger nejtil mælkeprodukter og æg, ja sågar honning. De sundhedsmæssige, økologiske og etiske bevæggrunde hertil berøres kun indledningsvis i denne fra engelsk oversatte kogebog. Som erstatning formælkevarer har man udviklet en række produkter baseret på soyabønner og forskellige nøddesorter. Bogen indledes med anvisning på, hvordan man fremstiller disse veganske specialiteter, som indgår ide efterfølgende opskrifter. Efter et kapitel med supper, salater og pålæg følger hoveddelen med middagsretter opdelt efter hvilket fødeemne, der er den dominerende ingrediens. Afsluttes med etafsnit om desserter med eller uden sukker. Alle opskrifter er overskueligt og logisk opbygget, og da denne lille smukke bog er den første af sin art på dansk og tillige er renset for ethvertsekterisk anstrøg, udgør den etglimrende supplement til den voksende litteratur om vegetarisk levevis.