Jack Kerouac, halvtredsernes store litterære kultfigur, havde først betydelig indflydelse på andre unge kunstnere i halvtredserne, men interessen for personen og forfatterskabet holdt sig, da ungdomsoprøreet brød ud i 1968 og her blev Kerouacs store roman On the road en af biblerne. Den udkom første gang på dansk 1960 i Elsa Gress' oversættelse og i Arne Herløv Petersens nyoversættelse i 1987. Med denne paperbackudgave af sidstnævnte oversættelse er der igen mulighed for at stifte bekendtskab med de to unge mænds rejse på kryds og tværs i USA, en rejse Kerouac selv foretog sammen med sin ven Neal Cassidy i slutningen af fyrrerne. Kerouac døde i 1969, udslidt og hærget.