Når vejrdrengen er glad, skinner solen. Når han er trist, græder skyerne og når han nyser, bøjer træerne sig og folk blæser af cyklerne. En dag får vejrdrengen nok af at skabe det vejr, som andre vil have. Til børn fra 5-8 år.
Vejrdrengen kan styre vejret med sit humør. I starten kan han godt lide at være noget særligt, men i takt med at folk i byen, ja selv hans forældre, begynder at kræve sne, solskin og regn af ham, bliver han trist. En dag beslutter han sig for at rejse væk. Han finder et lille hus, helt alene, indtil det en dag banker på døren. En billedbog om at tro på sig selv og at holde fast i den, man er, selvom omgivelserne kræver noget andet af en. Pimm van Hest er hollandsk børnebogsforfatter og har skrevet flere billedbøger fx En mave fuld af hemmeligheder.
Det er en stilfærdig og poetisk billedbog med en original og lidt skæv billedside. Bogen kan danne et godt udgangspunkt for en snak om identitet, selvtillid og selvværd.
Der findes mange billedbøger, der handler om troen på sig selv. Af nyere billedbøger er fx Duen, der ikke kunne dykkeJeg er og Jeg er. Vejrdrengen adskiller sig ved at være mere filosofisk og poetisk end de fleste andre bøger om emnetDer findes mange billedbøger, der handler om troen på sig selv. Af nyere billedbøger er fx Duen, der ikke kunne dykke og . Vejrdrengen adskiller sig ved at være mere filosofisk og poetisk end de fleste andre bøger om emnet.