Books / nonfiction for children

Vejrfænomenet El Niño


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2003

By

By

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 20. Feb. 2003

El Niño, denne mærkværdige klimatiske hændelse, der indtræffer med jævne mellemrum og kan spores langt tilbage i historien, bliver her indgående og forståeligt forklaret. Overskuelige opslag med korte afsnit og meget illustrative (computer)tegninger gennemgår El Niño og dens indvirkning på klima, dyreliv, klodens udvikling med mere. Vejret i rummet berøres som en medvirkende faktor og vejrundersøgelser på og i havet, tropiske storme og andre elementer, der bruges for at kunne forudsige vejret, kommer bogen også omkring. El Niño sættes også ind i et historisk perspektiv. Bogen afsluttes med en ordliste og en oversigt over vigtige årstal. Der findes mange bøger om vejr, klima og naturkatastrofer, og det er generelt læsestof, der tiltaler lånerne. Denne udgivelse angriber tingene på en anden og endnu mere spændende måde, og selv om den læseteknisk henvender sig til læsere fra 5.-6. klasse, så vil den blive brugt af yngre læsere med interesse for emnet. De let overskuelige opslag, ensartede i opbygningen og med gode tegninger og fotos, gør den til en indbydende oplevelse.


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2003

By

By

Lars Larsen

d. 20. Feb. 2003

Ekstreme vejrforhold bliver beskrevet i Scoones: Klimaændringer, 2001/24, og Allaby: Guide til vejret, 2001/11, men Simon Beecrofts Vejrfænomenet El Niño er den første selvstændige bog om emnet. I den sædvanlige opbygning, hvor hvert aspekt tildeles en dobbeltside beskriver den El Niño og det modsatte vejrfænomen La Niña. Den fortæller om hvordan og hvor uvejret bryder løs, om oversvømmelser og tørke, opvarmning og nedkøling. Størstedelen af bogen handler om klimaforskningens jagt på metoder til at forudsige El Niño og La Niña. Bogen slutter med en ordliste og nogle vigtige årstal samt et register. Der er mange interessante detaljer i bogen, men alt behandles så kortfattet, at det bliver vanskeligt at bevare overblikket. Teksten stiller krav om læsefærdighed. Bogen er rigt illustreret med farvestrålende fotos, kort og tegninger, og der bliver gjort flittig brug af rammer og bokse. Kan bruges til opgaver fra 13 år.