Film / fiction for children / animationsfilm

Velkommen til Monster High


Description


Her kommer historien om, hvordan Monster High opstod, og om hvordan monstrene lærte at stå sammen for en fælles fremtid. Hvordan Draculaura ombyggede sin fars slot til en skole for monsterbørn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2016

By

By

Henriette Olesen

d. 27. Oct. 2016

Kan du bare ikke få nok af alle de mange monstre på Monster High? Så kommer her en helt ny film, om hvordan det hele startede. Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

Draculaura lever helt alene i skjul på et kæmpe slot med far Dracula langt væk fra mennesker. Hun keder sig og mangler nogle kammerater. En aften forvandler Draculaura sig til en flagermus tæt på byen, og det er der en, der ser. Kort efter ringer det på døren, og udenfor står Frankie, datter af Frankenstein. De to monsterpiger drømmer om at lave en skole, og snart går den vilde jagt efter flere monstre, der også lever skjult. Dog er det ikke alle monstre, der vil findes, og nogen vil udnytte det hele for sig selv.

Filmen er en rigtig god underholdningsfilm. Historien, om hvordan alle monsterbørnene kom til Monster High, er både spændende og underholdende og guf for alle monsterfans. For de mange Monster High-fans er det sjovt at få hele forhistorien, samt blive præsenteret for nogle helt nye skurke.

Filmen følger i fin tråd med de andre Monster High-film. Opbygning og historie kan minde meget om diverse Barbie-film, der også er lavet over legetøj.