Vendepunktet

Marguerite Duras bliver ofte omtalt som en af repræsentanterne for den nye franske roman. Hendes lighed med denne gruppe er dog kun en overfladisk fernis, der ikke kan tilsløre, at hun er en vaskeægte elev af den gode gamle psykologiske romanskole. Hendes indsigt i kærligheden og kvindepsyken, som hun har demonstreret i en række romaner, er meget betydelig, men nogen stor episk begavelse er hun ikke. Vendepunktet fortæller om en kvinde, Loi. V. Stein, der frigør sig for et traumatisk chok, hun fik for ti år siden på et bal, hvor hun blev svigtet af sin forlovede. Overvindelsen af denne krise er beskrevet med en ikke ringe psykologisk spænding i de enkelte detaljer. Duras skriver en klar, gennemsigtig stil, der, når den er bedst, lader ane en masse mellem linierne, men til gengæld, når den er værst, udarter i det rene krukkeri. Som helhed er det nok Duras' bedste bog, ikke så lidt bedre end den forfærdelige Hiroshima - min elskede.

Read the full assessment