Alternativ rejsebog om Venedig med flotte fotos og fantasifulde beskrivelser. For Blendstrupfans og dem der har læst alt andet om byen.
Rejsebog om Venedig, der kombinerer mange farvebilleder og indarbejdet tekst om det berømte rejsemål. Trods coffee table-udseendet og de motivmæssigt konventionelle billeder taget af fotografen Lars Gundersen, er der tale om en utraditionel rejsebog. Den opmærksomme læser vil bemærke, at det er Blendstrup (JB), der står bag teksterne. Det er korte, selvstændige og fabulerende tekster.
Ikke en traditionel rejsebog om Venedig! JBs tekster er morsomme, gale og stedvist platte. En lejlighed til at lade det fabulerende tekstunivers stikke hovedet op gennem Venedigs århundreder gamle lag af historie: "I Venedig hænger tørresnorene mistænkeligt tæt. Det er fordi de morser erotiske signaler. Mobiltelefoner kan ikke ændre en urgammel vane. Hvide lagner betyder: jeg er den røvkedelige mister Mox. Røde derimod at jeg vil ha' dig med hud og hår og ravioli." Bogen er en af JBs kirurgisk morsomme udladninger omsat til rejsebogsformat ledsaget af smukke fotos fra byen. I pagt med hans seneste vellykkede Luskefisefortællinger.
Minder i tilgang om en anden af JBs humorbøger med billeder Dame til fornuftige priserBerlin - øjenvidnevariationer og parrets anden rejsebog Berlin - øjenvidnevariationerMinder i tilgang om en anden af JBs humorbøger med billeder Dame til fornuftige priser og parrets anden rejsebog .