Books / fiction for children / roman

Venner af guld


Description


Jessica skal sammen med sin bror og far bo i et overdådigt boligkompleks blandt de rige og kendte, da hendes far har fået job der som boliginspektør. Men Jessica opdager hurtigt, at det ikke er helt problemfrit at bo blandt de rige og kendte, når man ikke selv er en af dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2011

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 1. July 2011

Ny serie af Cathy Hopkins for de 12-16-årige til fritidslæsning. Lyserødt pigeunivers på forsiden og indholdsbeskrivende bagsidetekst. Kræver højst sandsynlig ikke den store formidling.

Venner af guld er en ny fængende chick lit-serie af Cathy Hopkins for de 12-16-årige om veninder, hverdag og fest, kærlighed og sorg, og om hvad man kan og ikke kan købe for penge. Hovedpersonen Jessica skal sammen med sin bror og far bo i et overdådigt boligkompleks blandt de rige og kendte, da hendes far har fået job der, som boliginspektør. Jessica vil først ikke flytte, men bliver alligevel hurtigt begejstret for at færdes i den glamourøse verden. Det viser sig dog snart, at det ikke er så glamourøst for Jessica at bo blandt de rige og kendte, når hun ikke selv er en af dem. Historien er levende fortalt med et sprudlende, ungt sprog. Der er gode beskrivelser af persongalleriet og af forholdet mellem Jessica og hendes familie og veninder.

Cathy Hopkins' nye serie kan i skrivestil og emner godt minde om hendes tidligere serie India Jane. Denne nye serie har også en interessant og sympatisk hovedperson, der gennemgår en svær periode i sit teenageliv.

Spændende chick lit-serie for teenagepigerne. Den kommer ikke til at stå længe på hylden.