"Hele Danmarks Rasmus" er på sit fjerde album havnet i kærlighedens trygge favn. De nye melodier er skrevet til kæresten, og i det klokkeklare radiohit "Uanset" forsikrer Rasmus, at selvom han stadig godt kan lide at gå i byen, vil han aldrig kysse på andre piger. Når han ikke selv er i byen, sidder han og venter utålmodigt i sofaen på sin kvinde og opfordrer hende til at tage en fridag, fordi verden kan jo vente. Der er mere inderlighed her, flere klaverbårne ballader, men ellers den samme 80'er-inspirerede poplyd. Det er synd at sige, det er stor kunst, men Seebachs sange om helt almindelig hverdag og tryghed rammer stadig en nerve hos mange Skrevet af: Thomas Tiedje.