Books / fiction for children / roman

Verdens bedste briller


Description


Lotte er blevet valgt som skolens Luciabrud, men er hun den rigtige med sit koreanske udseende og de nye briller? Naturligvis, den 13. december er Lotte Sveriges sødeste Luciabrud med briller på næsen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

Fjerde bog i serien Vores klasse om livet i en første klasse. Denne gang er det Lotte, der er hovedperson. Hende kender læserne måske allerede fra seriens første bind Spøgelset på skolen. Første halvdel af skoleåret er næsten gået, og Luciadagen nærmer sig. Hvem bliver mon luciabrud? Alice med de lange lyse lokker mener, at hun er selvskrevet til æren, men da der bliver trukket lod vinder Lotte, der er koreaner. Samtidig viser det sig, at hun skal have briller. En mørk luciabrud med briller, kan det gå an? Naturligvis, for den 13. december er Lotte Sveriges sødeste luciabrud med verdens bedste briller på næsen. Som de tidligere titler i serien er det en sød og vedkommende historie om de store og små problemer der optager børnene omkring skolestart. I denne bog er det emner som at se lidt anderledes ud, at få briller og misundelse og mobning der bliver taget op, men der bliver også plads til at fortælle om de rare følelser, der er forbundet med den allerførste forelskelse. For Lotte har en god ven i Martin med de rare brune øjne. Bogen er velegnet til oplæsning og samtale i indskolingen og den er så let at læse, at børn selv kan læse den fra 7-8-årsalderen, hvor problemstillingerne vil interessere. Bogen er gennemillustreret med dejlige akvareller, der gør det let at genkende hovedpersonerne, og mon ikke vi kommer til at høre mere om de ti søde unger i klassen.