Verdens ende : skuespil

Døden er blevet noget meget centralt for dramatikeren Astrid Saalbach: Sidst foregik hele spillet i Det kolde hjerte i hovedpersonens fantasi, mens hun var i færd med at fryse ihjel. For fem år siden handlede Aske til aske, støv til støv om en afskyvækkende mordbrand. Denne gang overlever hovedpersonen nok, men barnet i stykket dør af en mystisk sygdom. Stykket begynder i en normaldansk forstad, bevæger sig over kinesiskinspirerede lokaliteter til en ørken, der for mig minder om Sinai. Den ensomme stewardesse Xenia, farer vild i forstaden, bytter sig til et barn for sin rejsekuffert, overværer et mystisk dødsfald og bliver herefter et offer i flere sammenhænge. Astrid Saalbach skriver stadig fremragende med replikker, der ligger godt i munden, og med en eminent evne til at skabe uhyggestemning uden på noget tidspunkt at bruge stærke effekter. Men denne gang har jeg lidt svært ved at fange stykkets bærende ide. Stykket kræver fem skuespillere (tre kvinder og to mænd) og stiller ikke specielle krav til hverken sceneopbygning eller regi. Som publikum må man være forberedt på en del barnegråd.

Read the full assessment