Books / nonfiction

Verdensbilleder : fra rum og tid til rumtid


Description


Om hvordan opfattelsen af tid og rum har ændret sig i takt med fysikkens og den tekniske udviklings fremskridt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2008

By

By

Kirsten Katholm

d. 30. Sep. 2008

For universitetsstuderende og gymnasieelever, men kan også læses af andre med interesse for emnet.

I bogen beskrives, hvorledes nutidens forståelse af verden er inspireret af den historiske udvikling og bygger på fysikkens fremskridt. I en introduktion defineres emnets mange begreber, herunder gives en historisk udredning for tidsbegrebet og rumbegrebet. Desuden findes en forklaring på ordet verdensbillede, som er en opfattelse af livet, jorden og himmelrummet. I udviklingen af nutidens verdensbillede indgår tre store navne fra tænkningens historie: Aristoteles, Newton og Einstein. Gennemgangen redegør for højdepunkterne i de forskellige tidsbilleder fra det antikke verdensbillede, over det klassiske verdensbillede til det moderne verdensbillede, der har ændret sig i samspil med teknikkens udvikling. Bogen slutter med en sammenfatning, en litteraturliste og et register. Jan Faye er lektor ved Københavns Universitet.

I bogens forord henvises til to bøger, som kan supplere denne Tid : den relative virkelighed, 2005 af Ulrik Uggerhøj og Natur, videnskab og metafysik, 2007 af Carl Henrik Koch.

En velskrevet og inspirerende bog om videnskabshistorie i relation til udviklingen af et nyt verdensbillede i fremtiden. Det er lykkedes for forfatteren at formidle et vanskeligt stof, så bogen kan læses af andre end fagfolk.