Books / nonfiction / erindringer

Vesterbrodrengen : Vesterbro, Nørrebro og Indre By uden filter


Description


En personlig og omfattende historisk beretning om København uden filter. Henvender sig til læsere med interesse for Københavns historie i nyere tid.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2022

By

By

Hamide Kara

d. 16. Sep. 2022

En personlig og omfattende historisk beretning om København uden filter. Henvender sig til læsere med interesse for Københavns historie i nyere tid.

Forfatter og læge Henrik Keller skriver indledningsvist en familiesaga, der har sit geografiske udgangspunkt i Gera i det østlige Tyskland og på Tunø mellem Aarhus og Samsø. Keller fortsætter beretningen med sin opvækst på Vesterbro, ungdomsliv på Nørrebro og arbejdsliv som praktiserende læge. Med overskrifter som "Det øvrige Vesterbro", "Porno, prostitution og kriminalitet", "Besatte huse", "Assistens Kirkegård", "Marquis de Sade", "Byens hjemløse og udstødte", "Byen bliver grimmere" mfl. fortæller forfatteren sine erindringer samtidig med, at han beskriver Københavns udvikling over flere årtier. Forfatteren berører ungdomskulturen, nattelivet, narkomanerne, klunserne, boligsituationen, slumstormerne, BZ'erne m.m. Bogen er udstyret med fotos.

Vil man kende Københavns sjæl, så er bogen den rette at læse. Man bliver indviet i såvel de lyse sider som skyggesiderne. Forfatteren skriver medrivende i jeg-perspektiv og med sans for historiefortælling. Med gennemarbejdede interessante fortællinger og anekdoter fra gaden, tiden og samfundsudviklingen i de forskellige bydele indvier Keller læseren i en hudløst ærlig beretning om København. Man kan ikke undgå at reflektere over byudviklingen og de forandringer, samfundet har gennemgået.

En tilsvarende titel blot om 1880'erne er Firsernes glade København.