Books / fiction / roman

Vibens skrig


Description


Bodja har opgivet sit liv som vikingehøvding og har istedet slået sig på landbrug som høvding i en lille boplads, der langsomt omvendes til kristendom.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2008

By

By

Per Månson

d. 20. Oct. 2008

Det er begyndelsen på en ny historisk romanserie for læsere, der interesserer sig for den tidlige danmarkshistorie og ikke nødvendigvis kræver en kronologisk fremadskridende handling. Omslaget signalerer indholdet godt.

Laub har et stort, blandet forfatterskab bag sig, og har senest udgivet den historiske Stork-trilogi, 2003-2007, om provinsen i 1800-tallet. Hans nye serie, der er planlagt til 6 bind, går tilbage til starten af forrige årtusinde på Svend 2. Estridsens tid. Bodja har været vikingehøvding, men har sammen med sine mænd slået sig på landbrug på sine gamle dage. Til den bygd, han bestyrer, kommer en munk og langsomt omvendes indbyggerne til kristendommen og planlægger at bygge en stenkirke, men borgerkrig og anden ufred går ikke udenom hans sted. Stilen er nærmest impressionistisk med nedslag i forskellige perioder og personers gøren og laden, der samlet udgør historien om opbygningen af det nye Danmark.

Der er kommet et væld af historiske romaner den senere tid, og Laub hører til i den bedre halvdel.

En spændende begyndelse på en serie om Danmarks opbrud fra kriger- til bondesamfund.