Menneskedrengen Vico er vokset op i en dragefamilie, og han er træt af, at han ikke kan flyve som sin bror og søster. Men en dag møder de menneskepigen Mona. Både Mona og Vico bærer en mystisk guldamulet omkring halsen. De to første bind i den illustrerede serie "Vico Dragebror" for alle dragefans mellem 7 og 10 år. Til højtlæsning for de yngste, selvlæsning fra 9 år.
I "Vico Dragebror - hemmeligheden om den funklende amulet" bliver menneskedrengen Vico og hans dragesøskende Penk og Svink sendt ud af klippehulen, mens dragemor gør rent. Efter en spændende flyvetur op i skyerne, forsvinder Penk. Heldigvis får Vico og Svink hjælp af menneskepigen Mona fra den nærliggende landsby. Mennesker og drager lever adskilt og kan ikke lide hinanden, men da et ukendt folk, som bor i trætoppene, bliver angrebet i "Vico Dragebror - den sorte drage angriber", finder Mona og Vico ud af, hvor de stammer fra. Men først skal der skabes fred mellem drager og mennesker.
Spændende bøger for alle dragefans. På trods af, at der kun er 67 sider i hvert bind, er historierne både spændende og sjove. De rigt illustrerede sider giver liv til fortællingerne, men fremstiller også børnene meget nuttede på trods af deres store handlekraft.
Nyd også Michael Jensens Stump, Trold og dragenDen første flyvetur eller Den første flyvetur af Emil BlichfeldtNyd også Michael Jensens Stump, Trold og dragen eller af Emil Blichfeldt.