Books / fiction for children / roman

Viggo, du lyver!


Description


Viggo kommer for sent i skole. Men det er ikke hans skyld. Han er blevet forfulgt af en tiger, som ville æde ham. Men det er der ingen, der vil tro på.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2013

By

By

Karsten Boll

d. 20. Aug. 2013

Ny begynderlæsningsbog om Viggo for 1.-2. klasse, der kan bruges til læsetræning og selvlæsning. Bogens forside skal nok tiltrække målgruppen.

Forfatteren, der kendes fra Tandfeen (10/10) og Uhyret i skoletasken (11/13) har skrevet og tegnet endnu en letlæsningsbog om Viggo. Denne gang kommer Viggo for sent i skole, og da læreren afkræver ham en forklaring, fortæller han, at det ikke er hans skyld. Han er blevet forfulgt af en tiger, som vil æde ham. Ingen tror ham, og han må skrive på tavlen, at man ikke må lyve. Dalsgaard holder samme skæve univers som i Viggo og månefolket (13/29). Det er der kommet en fængslende historie ud af i et dialogrigt sprog, der er let at læse - lix 06 og lettal 15. Dalsgaards illustrationer giver flere steder historien en ekstra dimension for den opmærksomme læser.

Forfatteren holder stadig samme høje niveau som ved Viggo og månefolket og ligger på linje med Rune Fleischer og Hans Chr. Hansen, når de er bedst.

Oplagt anskaffelse til børnebiblioteket og skolens læringscenter til almindeligt udlån, fritidslæsning, læsetræning og billedlæsning. 6-7 år.