Vinteren er kold, og der er mørkt over landet. De tre venner, Tue, Bera og Ottar, glæder sig til midvinterfesten, men uhyggen breder sig hurtigt. En ulv lusker rundt i landsbyen. Den er mærkelig og har fråde om munden. Kan det mon være en varulv? For 7-9-årige.
Tue, Ottar og Bera er på en lang og farlig rejse sammen. De bor hos Signe og Ari på en gård, hvor de hjælper til og til gengæld får mad og husly. En dag er de i skoven med Ari, og de ser en mærkelig ulv, der skræmmer dem. Samme dag er der midvinterfest i landsbyen, hvor en kvinde bliver dræbt af ulven. Nu er alle bange for, at ulven i virkeligheden er et menneske, der er blevet til en varulv. Bogen er nummer fire i serien "Vikingevenner," og den er skrevet af Peter Gotthardt.
En fantastisk spændende bog, der både er uhyggelig og rar at læse. Samtidig lærer man om vikingetiden, og om det man troede på den gang. Illustrationerne er rigtig flotte og fungerer godt som støtte til forståelsen af handlingen.
Serien om "Katla & Knøs" handler også om fire vikingevenner, der forsøger at kæmpe mod de onde magter. Katla & Knøs. [Bind 1] er det første bind i en serie på otteKatla & Knøs. Bind 1 : Kongens hal.