Books / fiction for children

Vild med dig


Description


Billedbog. Sofia er forelsket i en dreng fra klassen. Hun er svimmel og kan næsten ikke få vejret. Kan man dø af forelskelse? Sofia taler med sin bedstemor om forelskelsen, og bedstemor har et godt råd til Sofia.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2014

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 14. Mar. 2014

Billedbog for børn i alderen 5-9 år. Nok primært for piger, der gerne vil læse om forelskelse og kærlighed. Stemningsfuld forsideillustration, der er dækkende for bogens indhold.

Billedbog om den første forelskelse og livslang kærlighed. Sofia er vild med en dreng fra sin klasse. Han er sjov og fortæller nogle spændende historier. Og så tør han skubbe til de store drenge, når de hiver Sofia i håret. Sofia er svimmel og lykkelig. Så meget, at hun næsten er ved at dø. Men kan man dø af forelskelse? Sofia taler med sin bedstemor om forelskelsen. Bedstemor nikker genkendende, sådan var det også mellem hende og bedstefar. Bedstemors råd til Sofia er, at hun skal fortælle drengen, at hun kan lide ham. Men det er ikke helt let, synes Sofia. Sød og hjertevarm fortælling om den første forelskelse og de følelser, den kan vække. Teksten flyder let og er båret af megen dialog. De stemningsfulde illustrationer i en blæsende og drømmende streg, bidrager til at skabe et romantisk og sanseligt univers.

Et par andre billedbøger om forelskelse kunne være Kim Fupz Aakesons Røver eller Bjørn gør kur til sommerfugl af Annemarie van Haeringen.

Billedbog om den første forelskelse. Hjertevarm fortælling svøbt i en romantisk og sanselig billedside. Henvender sig primært til pigerne i aldersgruppen.



Information and editions