Books / nonfiction

Viljen til salg


Description


Hvordan man bruger mental træning i forbindelse med salg, med fokus på viljen til salg som det grundlæggende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Apr. 2012

By

By

Jette Landberg

d. 24. Apr. 2012

Henvender sig til sælgere, der ønsker at blive bedre til at sælge og fuldt ud udnytte deres potentiale. Bogen er letforståelig og kan i øvrigt i nogen grad bruges af alle, der skal formidle viden, synspunkter osv. til andre.

Erik Østenkjær, der er mentaltræner og sportspsykolog for elitesportsfolk, viser her, hvordan man kan bruge mentaltræning til salg. Også her handler det om at bruge viljen og supplere med nyttig viden om fx spejlneuroners indflydelse på vore valg. Bogen består af 4 dele, en definition af viljen, hvordan man udvikler den inkluderet en grundig viljetest og en beskrivelse af de forskellige typer. I 3. del en interessant gennemgang af begrebet spejlneuroner samt en omfattende empatitest. I den sidste del får vi lidt om virksomhedskultur og teamarbejde, især dette afsnit kunne godt være udbygget lidt mere.

Erik Østenkjær har tidligere udgivet Viljens bog - træn din hjerne, 2010, der er mentaltræning især for sportsfolk. Det er den psykologiske side af salget og sælgerens psykologi og vilje, der interesserer forfatteren, og bogen er mindre skematisk og mere personlig end salgstræningsbøger som fx Frank Salisburys Salgstræning, 2010. Her er ikke trin-for-trin vejledninger og indviklede diagrammer, bortset fra nogle enkle øvelser.

Letforståelig, men også ret kortfattet mentaltræning skrevet af en ekspert på området, der adskiller sig ved at fokusere på viljen til salg som det grundlæggende.