Viljens former : Augustin - Goethe - Grundtvig

P. B. hævder indledningsvis, at som historieforskningen drives i dag, projicerer historikeren sine egne forestillinger/begrænsninger ind i fortiden. P. B. ønsker, at man skal blive i stand til i stedet at se den historiske vækstproces skjult i sin egen krop, d. v. s. at erkende fortiden som baggrund for handlinger i nutiden. Som arbejdsredskab introducerer P. B. sin egen formhistorie, hvis "objekt er de menneskelige bevidsthedsformer, deres vækst, deres forfald og deres forvandling", og han eksemplificerer sine synspunkter i to større analyser (bogens hovedpart) af to værker skrevet af forfattere, der netop følte, at de befandt sig i et historisk rum, nemlig Augustin i "Bekendelser" og Grundtvig i "Nyaars-Morgen". Herimellem står en lille behandling af naturforskeren Goethe, hvis morfologi P. B. kan anvende i sin argumentation. - Bogens ærinde er intet mindre end at foreslå os et nyt - eller rettere: et genoplivet - historiesyn, en anden omverdenserkendelse, og man fristes tilat gå et skridt videre og sige: et forandret livssyn. - Det er en bog, der er svær at læse og svær at blive kvit. Den fortjener den debat, der for alvor kan prøve synspunkternes holdbarhed.

Read the full assessment